Rate this post

Nytåret er overstået, og du har forhåbentligt haft et rigtigt fedt 2013, en hyggelig jul og et brag af et Nytår. Det har jeg i hvert fald, hvorfor jeg ser optimistisk på 2014. Lige nu er alle butikkerne i gang med deres januarudsalg, og det er tid til at shoppe som en sindssyg – da du lige nu kan spare rigtigt mange penge. Jeg har i hvert fald investeret i en masse billigt modetøj, og dermed opdateret garderoben gevaldigt.

Men, selvom januarudsalget er i fuld gang, så skal vi alligevel til at kigge fremad. Vi skal nemlig til at snakke lidt om, hvad der bliver moderne i 2014. Jeg har naturligvis ikke indsigt i, hvad alle modehusene går og roder med – men jeg vil alligevel komme med nogle bud på, hvad du skal holde øje.

Trends i det nye år

I det nedenstående kan du blive klogere på, hvilke trends der kommer til at husere i 2014. Jeg har fundet information rundt omkring, og jeg har kigget på rigtigt meget modetøj. Lad mig høre fra dig i kommentarerne, hvis du har nogle spørgsmål eller inputs.

Blomster print bliver et af de store hits i 2014, og jeg forestiller mig, at der kommer rigtigt mange shorts med netop dette print. Vi så, at mange af modehusene brugte prints flittigt i 2013 – og jeg fornemmer, at historien gentager sig i 2014.

Mandetasken bliver det nye, her i 2014. Skriv det bag øret – og investér allerede nu i en lækker mandetaske i brunt læder. Det bliver nemlig hot i 2014, og allerede nu er de store designere og modehuse begyndt at introducere nyfortolkninger af den klassiske ’man bag’.

Neon farver kommer til at præge moden i 2014. Det er heldigt for dig, der elsker farver – og knap så heldigt for de konservative. Men, hvorom alting er, så bliver 2014 er farverigt år. Sidste år var der også en masser farver på menuen, og i år bliver det endnu vildere.

Det var tre hurtige tendenser, som jeg spår, kommer til at herske i 2014. Hvad er din egen opfattelse – og er det noget, der behager dig?

Disclaimer

Flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *