En gang imellem bliver jeg altså sur på mit job. Nej, det passer ikke. Jeg bliver sur over, at jeg skal rejse meget langt fra den provinsby, jeg bor i for at komme frem til et møde, jeg har i en by et sted i Europa.

Det har noget at gøre med flyselskabernes ruteplanlægninger. Maskinerne skal jo holdes i luften mest muligt, så det er ikke altid nemt. Som fx nu, hvor jeg skal til Zagreb. Her, hvor jeg bor, er der ikke direkte fly til Zagreb. Jeg har kigget efter billige flybilletter dertil. Jeg kan sagtens få flybilletter til Zagreb. Det er ikke et problem.

Problemet er, at for komme til Zagreb så skal jeg rejse 3 gange så langt, som afstanden mellem byen her, og Zagreb er. Søgemaskinen fortæller mig, nemlig, at jeg har et stop i München eller i Istanbul. Jeg må selv vælge.

Tager jeg via Istanbul, indebærer det en overnatning dér, før jeg kan være fremme. En overnatning på vejen tilbage igen er også nødvendig. Det holder ikke – men billigt det er det. Det ville faktisk være hurtigere at tage firmabilen og køre til Zagreb herfra. Men det forbyder ledelsen.

Flybilletten til Zagreb, som går via München, koster ca. 3 gange mere end den billigste flybillet. Til gengæld så kan jeg være i Zagreb på ca. 4,5 time. Ikke dårligt. På vejen tilbage sender den mig så via Beograd. Det er ok. Så har jeg i det mindste ikke følelsen af, at jeg flyver den forkerte vej!

Men jeg er alligevel lidt sur. Jeg skal nemlig være i Zagreb i mindst 5 arbejdsdage i de kommende 36 måneder. Jeg arbejder som short-term‐ekspert på et stort projekt, som handler om at få den kroatiske administration effektiviseret.
Spændende projekt, men træls med rejserne. Min løn er heldigvis høj, så jeg tager det sure med. Det er man nødt til som konsulent.
Fordelen er, at jeg selv kan bestemme, hvilke 5 arbejdsdage i måneden jeg vil bruge der, så jeg kan booke de billigste flybilletter i lang tid i forvejen. Det mindsker omkostningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *