Jeg har et lille entreprenørfirma. Vi er derfor medlem i byggebranchens landsorganisation. Som kontaktperson får jeg derfor jævnligt et nyhedsbrev fra organisationen. Oftest er der nyheder om nye lovforslag, der har relevans for vores fag. Der kan også være links til ganske spændende artikler om ny, relevant teknologi og nye materialer, der kommer på markedet. Og så indeholder det også små notitser om kendte i branchen – fx jubilæer eller runde fødselsdage.Sædvanligvis nærlæser jeg ikke nyhedsbrevet. Jeg skimmer titlerne og er der noget, som jeg synes, ser interessant ud, så klikker jeg videre fra linket. Det udkommer en gang om ugen – sædvanligvis om onsdagen. Således også i går. Jeg åbnede det og skimmede igennem.
Hejs til salg
Der var sådan set ikke noget særligt i nyhedsbrevet ud over en lille – men usædvanlig – notits om, at en af mine konkurrenter er gået konkurs. Derfor skal der sælges ud, så noget af gælden kan blive dækket ind. Notitsen anførte, bl.a. at der ville være adskillige hejs til salg. Man kunne ringe op til en advokat for at få mere information. Det med et køb af et hejs har længe ligget i mit baghoved, så det var da oplagt, at jeg ringede op til advokaten. Han kunne ikke lige svare præcist på mine specifikke spørgsmål – og han kendte heller ikke til prisen. Men jeg fik en henvisning til revisoren, som har fået vurderinger over alle firmaets aktiver.
Revisoren er på sagen
Så jeg ringede op til revisoren, som ganske rigtigt kunne give mig oplysninger om den anslåede pris på hejset. Han foreslog dog, at jeg også talte med virksomhedens daglige leder, som kunne fortælle mere om hejsets beskaffenhed. Fx sådan noget, som, hvilken type hejs det er, hvor stort mv.
Efter at have forsøgt at kontakte firmaets daglige leder adskillige gange – uden held – måtte jeg lægge en besked på telefonsvareren: ”Jeg er interesseret i et hejs. Kunne jeg få et opkald i løbet af aftenen?”