Vi har boet her i 21,5 år nu. Vi er glade for vores liv. Det er godt nok lidt afsides. Vi kommer ikke så tit ind til byen. Faktisk, kun når vi vil i biografen, eller hvis der er en god udstilling på et af byens kunstmuseer. Gården købte vi billigt. Der hørte store arealer med. Vi ville etablere et økologisk landbrug. Vi kastede os derfor ud i det nødvendige projekt: Hovedbygningen trængte alvorligt til at blive moderniseret, og der var meget arbejde med at få de tilhørende bygninger moderniseret, så det kunne være forsvarligt at bruge dem som stald eller til opbevaring.
Stråtaget
Reparation og vedligeholdelse af stråtag var et af de store projekter, som vi startede med. Vi tænkte jo, at vi altid kan modernisere indvendigt i huset. Sådan skridt for skridt. Først badeværelser, så køkken, så gulvet i stuen osv. Så længe vi bare har et helt tag over hovedet, så skulle alle de andre forbedringer nok komme. Og det gjorde de. Vi fik sat huset i stand, og i dag fremstår det, som et moderne gårdhus med et romantisk look. Vi har selvfølgelig beholdt det meste af de gamle bindingsværksmure. Man kan se tagbjælkerne på lofterne. Og ja, gårdspladsen er blevet til et vidunderligt sted med stokroser og krydderurtehjørner.
Vi får en del ros
De lokale, der kommer forbi og køber æg fra vores lille gårdbutik, siger alle sammen, at vi har gjort et godt stykke arbejde med at få den forfaldne bygning tilbage til sin næsten oprindelige skønhed. Det er lidt forpligtende. Vi må blive ved med at vedligeholde det. Så i næste uge skal vi have fat i den tækkemand her på Fyn, som reparerede stråtaget i sin tid. Han skal lige tjekke mønningen. Og vi vil da gerne vise ham, at han tog fejl, da han sagde, at han mente, at vi havde kastet os ud i et håbløst projekt.
